RC Glas og Ramme servicerer fortsat vinduer fra PRO TEC

 

Selv om PRO TEC Vinduer lukker ned for sin produktion i Holstebro, så fortsætter RC Glas og Ramme med at servicere vinduerne – også efter garantiperiodens udløb.

RC Glas og Ramme har i en årrække monteret, repareret og serviceret alle typer af vinduer fra PRO TEC Vinduer. Derfor har RC Glas og Ramme Danmarks længste erfaring med at udbedre fejl og mangler på både vinduer og facader.

-  Med lukningen af produktionen i Holstebro, vil flere af vinduesmodellerne blive udfaset, men vi vil fortsat have adgang til reservedele til de fleste modeller. Derfor kan vi fremadrettet reparere og servicere de fleste modeller fra PRO TEC Vinduer, også efter garantiperiodens udløb, siger indehaver af RC Glas og Ramme, René Christensen.