Serviceaftale er et nyt tilbud fra RC Glas og Ramme

 

Daglig brug samt vind og vejr slider på vinduer og døre. Derfor introducerer glarmesterfirmaet RC Glas og Ramme fra Skive nu en serviceaftale, som sikrer, at kundens vinduer og døre altid er sunde og fungerer problemfrit.

- Vi kører service over hele Danmark og med den nye serviceaftale tilbyder vi et årligt serviceeftersyn, hvor vi justerer alle døre og vinduer og smører dem med højtryksfedt, forklarer indehaver René Christensen.

Serviceaftalen omfater også et tjek af alle tætningslister og beslag, som vil blive udskiftet efter behov. Desuden hjælper RC Glas og Ramme med opmåling af indbrudsskader, forsikringsskader, opmåling af glas samt konsulenthjælp ved andre spørgsmål om vinduer og døre.

Prisen for en serviceaftale begynder fra cirka 1.245 kroner for en 3 værelses lejlighed. En serviceaftale omfatter ikke indbrud samt vold og fejlbetjening af elementer.