Daniel er ny lærling hos RC Glas og Ramme

Siden 1. maj 2017 har 21-årige Daniel Poulsen været ansat som ny lærling hos glarmesterfirmaet RC Glas og Ramme.

Daniel Poulsen er en lokal Skive-dreng, der begyndte på værkstedet som arbejdsmand for at snuse til faget som glarmester og vinduesmontør.

- Daniel Poulsen viste sig hurtigt at være en både dygtig og lærenem medarbejder. Derfor var vi glade for at kunne tilbyde ham en lærekontrakt, siger indehaver René Christensen.